Hestetilsalg.dk - Gode råd om køb og salg af heste
Hver dag kommer nye heste til salg og hver dag bliver der købt og solgt heste her i Danmark, langt størstedelen af handlerne går uden problemer og ender op med en glad køber og en glad sælger. Desværre ses det også at det kun er den ene part der ender med, at være tilfreds med handlen. Det kan skabe fjendskab, ondsindede rygter, uberettiget dårlig omtale og i værste fald en tur i retten. Sidstnævnte løser måske problemet men bliver med sikkerhed en bekostelig affære for begge parter.
Hestetilsalg.dk giver gode råd, til både køber og sælger, i forbindelse med handel med heste. Formålet er at sikre begge parter en god og tryg handel. Vi har tilknyttet en række specialister, som hver i sær kommer med en række råd indenfor deres fagområde. Ligeledes offentliggør vi månedligt relevante heste artikler. Ønsker du gratis update om nye artikler, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Desuden linker vi til en lang række gode kontakter, herunder dyrlæger, advokater, avlsforbund, stutterier m.f. Det er personer eller virksomheder, som vi mener kan hjælpe dig til et godt og sikkert køb eller salg af heste.
Inden du køber eller sælger din hest, anbefaler vi at læse vores tjeklister til køber og sælger, så er du hurtigt hjulpet godt på vej udenom dårlige oplevelser.
Hestetilsalg.dk ønsker dig en rigtig god handel ;-)